Beskrivelse
Kodeordene i Chablis er renhed, syre og mineralitet. Undergrunden i Chablis er helt unik på grund af den store andel af kalksten. Ligeså snart man nærmer sig Chablis i bil, kan man se hvordan markerne begynder at skifte farve og blive plettet af lyse, hvide sten.
Domaine Christophe Camu er en lille kvalitetsdreven familieproducent, som har produceret vin i Chablis igennem syv generationer. De arbejder kun med naturlig, vild gær og producerer vinene på traditionel vis.
Denne vin kommer fra den Grand Cru klassificerede mark “Les Clos” og tilhører dermed den absolutte elite blandt vinene fra Chablis. Faktisk er “Les Clos” den største af de i alt 7 Grand Cru marker i Chablis og man mener faktisk at det er en af de historisk første vinmarker overhovedet i området. På fransk betyder “clos” mur eller indhegning og i vinsammenhæng bruges betegnelsen typisk om marker der er afgrænset af en mur. Der har således engang været en mur rundt om Les Clos, men den er væk i dag.
Marken ligger på højrebredden af Serien-floden lige overfor Chablis by. Marken har et af de luneste mikroklimaer i et ellers køligt område og er kendt for at give de nok mest fyldige og generøse Chablis-vine, der udvikler sig helt sublimt på flaske. .
Camus Chablis Grand Cru “Les Clos” er produceret på Chardonnay-druer fra et mikroskopisk parcel på blot 0,1 hektar med gamle vinstokke med en gennemsnitlig alder på ca. 40 år. Efter vinificering modnes den 12 måneder på brugte egetræsfade.
Flot gylden farve med klare, lyse nuancer. Frisk og mineralsk duft med god tyngde og abrikos og mandarin samt lidt gærede brødnoter. På paletten er den både rund og frisk, med stor intensitet og god længde.
Vinen er perfekt til mere fyldige retter med fisk eller skaldyr – eksempelvis en grillet hummer. Nyd den afkølet ved 10-12 grader.
Villavet Chablis udvikler sig generelt godt i kælderen og specielt når vi er på Premier Cru og Grand Cru niveau. Denne vil kunne udvikle sig positivt i op til 10-12 år fra høståret.





