Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage
Vinter i Toscana

Vinhandleren anbefaler: Februar 2019

Indrømmet: Februar er måske ikke den mest spændende måned i verden. Efter at have været en tur i fantastiske Sydafrika med et hold gæster, kan det være lidt af et antiklimaks at være tilbage i lille, kolde Danmark. Men alligevel er der noget rart ved det danske klima og måden hvorpå vi får lov at virkelig opleve årstidernes skiften.

Her i de kolde vintermåneder er der ikke noget bedre end at sidde trygt i sin dejlig varme stue med et godt glas vin omgivet af mørke vinduer og vinterblæst. Jeg her derfor udvalgt tre vine, som passer lige netop til det. De bringer varme ind i stuen og booster energien.

Anbefaling #1: Tysk Riesling med kant

Weingut Karl Ottes, Lorcher Kappellenberg Riesling Spätlese trocken 2011
Vingården “Karl Ottes” blev i 2014 overtaget af Robert Wurm og vi har købt et parti af denne vin med “gammel etikette” fra familien Ottes der solgte til Robert. Vinen kommer fra Rheingau, som er et lille vinområde der løber 32 km. langs Rhinen, og det er her riesling druen har optimale vilkår. Rhinen kunne ikke skære sig igennem Taunusbjergene og løber derfor her direkte fra øst til vest, markerne har perfekte lysindfald, samt reflekser fra floden, der kombineret med mikroklimaet ved floden giver de perfekte vækstbetingelser. Vinen er enkeltmarksvin og kommer fra vinmarken Krone, der ligger i den østlige del af ‘byen’ Lorch, flot hævet over Rhinen. Dejlig blomster duft i næsen. Stringent, fed smag med mange nuancer. God til stegt fisk.

Køb Lorcher “Krone” Riesling Spätlese fra Karl Ottes på tilbud til kun kr. 98,- pr. flaske (pga. den gamle etiket).

Anbefaling #2: Spansk powervin

Priorat "Legítim" Criança De Muller

Vi skal have en robust Spansk vin til at holde kulden fra døren. De Muller vinfirmaet blev grundlagt i 1851 af August de Muller, og Ruinart de Brimont, der kom fra en Alsacisk familie. I dag er det Martorell familien der ejer firmaet, der var en af pionererne indenfor relanceringen af vinene fra Priorat.

Det lille vinområde er beliggende ca. 150 km. syd for Barcelona og levede frem til begyndelsen af 1980’erne en hensygnende tilværelse. De unde mænd fra området var i 1960’erne taget til Costa Brava kysten for at betjene de blege turister, der var kommet dertil. Nye vinfolk som Martorell kom til og så mulighederne i området. Vinmarkerne er anlagt i terrasser på Montsant bjergkædens stejle skråninger. Jorden er af vulkansk oprindelse, og har skiftende lag af rød kvartsit og sort skiffer. Det krævede et stort oprydnings arbejde, for at få reetableret markerne, og det giver nu store resultater. Mørk tung farve. Fyldig frugtduft med snert af vanilje. Tæt cremet smag af skovbær, med harmonisk lang eftersmag. Passer godt til simreretter.

Køb Priorat “Legítim” Criança fra De Muller til 105 kr.

Anbefaling #3: Oldschool italiensk klasse fra Chianti

Chianti Rùfina Riserva DOCG Busi Travignoli

Allerede Etruskerne plantede vinstokke omkring vingården Travignoli i Rufina-distriktet øst for Firenze i Toscana. Rufina er det mindste underområde i Chianti og er beliggende hvor Arno og Sieve floderne mødes og Appeniner-bjergkæden giver en behagelig kølighed, som druerne nyder godt af.

Siden det 17 årh. har den 70 hektar store vingård tilhørt greveslægten Busi. Kvalitet har altid været vigtig for familien, og de var også iblandt stifterne af Chianti Consorzio i 1927, der blev etableret for at fastsætte reglerne for vindyrkning i Toscana. Vinen er fadlagret i 2 år, og herefter 1 år på flaske før frigivelsen. Vinen er nu perfekt lagret og helt på toppen. Funklende farve. Dvælende elegant duft af blomme, lakrids og viol, Indsmigrende elegant smag, med lang eftersmag, der kalder på eftertænksomhed. Kan nydes med gode venner og noget ost, eller til en dejlig bolognese.

Køb Chianti Rùfina Riserva DOCG Busi Travignoli – 145 kr.

Comments are closed.

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav