Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage
Nuits-Saint-Georges

Vinhandleren anbefaler: Januar 2019

Vi er specielle, og det fik vi bekræftet i det forgangne år. Der er ikke mange tilbage af vores slags, med så stort og bredt et udvalg, der importerer ALT selv direkte fra de enkelte producenter. Vores direkte import udenom agenter/importører, gør at vores priser altid er konkurrencedygtige.

Vi vil fortsat selv udvælge de vine, der kommer igennem nåleøjet til hylderne i forretningen og siger hellere nej tak til en billig Barolo eller Bourgogne vin, end tager noget ind der er billigt – men ikke lever op til, hvad man kan forvente fra det pågældende vinområde. Dertil er der alt for mange andre gode køb, at gøre over hele kloden.

Det netværk vi har opbygget igennem over 40 år, kommer os hele tiden til gode med loyale vinbønder, samt rigtig mange der er interesseret i, at vi repræsenterer deres vine i Danmark.

Generelt kan vi mærke en øget interesse for vine fra Spanien, Frankrig samt Sydafrika. Vi har allerede indgået samarbejde med nye producenter fra disse lande, som vi vil melde ud senere herom. Tak for et godt samarbejde i 2018!

Vi har her udvalgt 3 spændende vine, som passer godt til januar.

Anbefaling #1: Ægte kup fra Bordeaux

Château Barrabaque Cuvée Antoine Canon-Fronsac 2010

Det er yderst sjældent vi benytter order “vinkup” – det har vi masser af konkollegaer, der har travlt med. Her er dog et ægte kup. Naboområdet til Saint-Emilion på højre bred i Bordeaux hedder Fronsac, hvis bedste vinslotte ligger i kerneområdet Canon-Fronsac. Château Barrabaque er en lille ejendom på 9 hektar. Barrabaques vinstokke er placeret på sydvendte skråninger, der er beplantet med Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. I selve produktionen bruges der et absolut minimum af kemikalier og Chateau Barrabaque har stort fokus på at beskytte miljøet.

En fyldig og nuanceret vin i en formidabel årgang. Vinen får flotte ratings af Decanter og er fremhævet af Hugh Johnson i “Vin 2018” som en af de bedste vine fra området – og så til den pris! En god lille gemmevin til vinkælderen, hvor den sagtens kan opbevares yderligere 5 – 10 år.

Køb Château Barrabaque Canon-Fronsac “Cuvée Antoine” her til 85 kr.

Anbefaling #2: Sydafrikansk sjælevarmer

SGMV Ridgeback Wines 2012

Vi må konstatere, at det er januar og der skal simreretter til for at klare sig igennem denne kolde og lettere ucharmerende måned. SGMV fra Ridgeback i Sydafrika er et klassisk Rhône-blend lavet af kældermesteren Toit Wessel. Blendet er bestående af 83% Shiraz, 7% Grenache, 7% Mourvedre og 3% af hvidvinsdruen Viognier, der binder det hele sammen. Smagen er tæt saftig af kirsebær og lakrids med lidt friskkværnet peber i eftersmagen.

Det er en vin med masser af smag, som fungerer godt til at varme smagsløg og humøret op i denne kolde tid. Perfekt til langsomme, velsmagende simreretter.

Køb SGMV fra Ridgeback Wines her til 105 kr.

Anbefaling #3: Velsmagende hvid Bourgogne (som er til at betale)

Domaine Machard de Gramont, Nuits-Saint-Georges Les Creux Fraiche Eau 2009

Hvidvine fra Bourgogne er desværre på himmelflugt, og vi forsøger hele tiden at finde små perler fra vores leverandører til rimelige priser. De to Gramont-brødre i Nuits-Saint-Georges laver denne hvidvin fra forskellige uklassificerede parceller med gode, halvgamle vinstokke, som er ca. 30 – 50 år gamle.

Duften er helt rigtig med mineraler og smeltet smør. Smagen er cremet mineralsk med flot balance og fedme. En flot hvid Bourgogne, hvilket efterhånden er meget svært at finde i dette prisleje. Årgang 2017 står perfekt og kan i den grad anbefales, hvis du er til Chardonnay a la Bourgogne… og hvem er egentlig ikke det? 🙂

Køb Domaine Machard de Gramonts Chardonnay her – 120 kr.

Comments are closed.

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav