Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage
Riesling og tarte flambée: Et vidunderligt match

Riesling og tarte flambée: Et vidunderligt match

Grønne knopper anes på de forblæste buske og overalt pibler vintergækker, krokus og erantis frem. Morgenerne er lysere og temperaturen stiger. Man kan tilmed være så heldig at løbe ind i en lun eftermiddag på terrassen og nyde forårets første forfriskende solstråler…

Til at markere forårets komme vil jeg gerne anbefale et absolut lækkert sæt i form af kold, frisk Riesling-vin sammen med varm, sprød tarte flambée.

Tarte flambée er en specialitet, som især kendes fra Alsace i Nordfrankrig eller fra Sydtyskland, hvor den på tysk hedder flammkuchen. Når man rejser rundt på de breddegrader, kan de fås på de fleste restauranter til absolut rimelige priser. Derfor er det et perfekt mellemmåltid, hvis man har en pause mellem vinsmagningerne. Fast føde skal der trods alt (også) til 🙂

Drik Riesling til din tarte flambée

Riesling fra Ottes

Riesling skal der til. Her et udvalg fra et besøg hos Karl Ottes i Rheingau i Tyskland.

Tarte flambee er et perfekt match til Riesling-vin fra Alsace eller Sydtyskland (Mosel, Rheingau, Rheinhessen etc.). Et af druens kendetegn er en ret høj syre og aromaer af citrus og – efter længere tids lagring – en umiskendelig duft af petroleum.

I Alsace produceres vinene for det meste tørre hvorimod de i Tyskland ofte findes med lidt restsukker for at afbalancere den skarpe syre, som kan være ret dominerede, når den dyrkes i så køligt et klima. Oversøiske Riesling’er fra USA eller Australien har typisk noget mere eksotisk frugt i duft og smag.

Det, der gør Riesling til en god madvin, er netop den høje syre, som gør at den skærer igennem og renser. Det er særlig godt i forhold til tarte flambée, som både har noget salt fra baconen, fedme fra creme fraichen og sødme fra de stegte løg.

Opskrift på tarte flambée / flammkuchen

Der findes mange gode varianter af tarte flambée, så det er bare med at prøve noget forskelligt af. Jeg er dog stor fan af den helt klassiske, så her kommer en opskrift på den.

Tarte flambeeIngredienser til tarte flambee-dej (1 bradepande)

  • 250 g mel
  • ½ tsk havsalt
  • 2 spsk god olivenolie
  • Ca 2 dl vand (jeg brugte 1,8 dl)

Hvis ikke du allerede har lagt en flaske Riesling på køl, skal det være nu!

Tænd så ovnen på fuld hammer eller ca. 250 grader og sæt en plade eller pizzasten i ovnen. Rør alle ingredienserne sammen og ælt godt, til du har en god smidig dej. Tilsæt evt. lidt mere vand eller mel.

Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 10 minutter (den kan dog sagtens ligge et par timer), inden du ruller den så tyndt ud som muligt på et stykke bagepapir.

Ingredienser til tarte flambee-fyld

  • 2 dl 38% creme fraiche
  • 150 g kvalitetsbacon
  • 1 stort rødløg
  • Frisk rosmarin
  • Friskkværnet peber

Smør et godt lag creme fraiche ud på den tynde bund – og ja 38% er bedst. Skær løget i tynde skiver og fordel over bunden. Drys til sidst bacon over. Hvis din bacon er meget fed, kan du med fordel forstege den lidt på en pande, for at sikre at den bliver sprød. Drys til sidst med frisk rosmarin og peber.

Smid det hele ind på den varme plade og bag i ca. 8-15 minutter afhængigt af din ovn. Tag ‘tærten’ ud, skær den i slices. Nyd den på i eftermiddagssolen på terrassen sammen med en flaske kold Riesling.

Vin til tarte flambee

Efter min mening fungerer tarte flambee super godt med både tør og halvtør (= lidt sød) Riesling. Her kommer et nogle anbefalinger for ethvert budget:

, , , , , , , , ,

Comments are closed.

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav