Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage
Puligny-Montrachet og Meursault

Puligny-Montrachet og Meursault: Toppen af hvidvin fra Bourgogne

Puligny-Montrachet og Meursault er AOCer (Appellation d’Origine Contrôlée) i området Côte de Beaune i hjertet af Bourgogne. Selvom naboene mod både syd i Chassagne-Montrachet og mod nord i Volnay primært slår sig op på rødvin, så er det imellem disse, at noget af verdens bedste hvidvin produceres.

Begge områder ligger med eksponering mod øst, hvilket betyder sommersol helt frem til klokken ni om aftenen. Kombineres den beliggenhed med en undergrund domineret af kalksten, er der i den grad basis for at producere store hvidvine. Som i resten af Bourgogne laves hvidvinen her udelukkende på Chardonnay-druer.

Selvom Puligny-Montrachet og Meursault deler mange fællestræk, så er der også forskelle. Hvidvine fra Puligny-Montrachet tenderer til at være mere raffinerede og delikate, hvor Meursault typisk står for den mere nødde- og smøragtige, fyldigere stil.

Puligny-Montrachet

Puligny-Montrachet: Kort (vin)

Kort over Puligny-Montrachet. Klik på kortet for at se det i fuld størrelse.

Blandt Bourgogne-entusiaster anses Puligny-Montrachet, som et af de mest perfekte udtryk for, hvad der kan opnås med Chardonnay-druen. Den lille appellation på blot ca. 2 x 4 kilometer blev oprettet i 1937 og råder over cirka 208 hektar vinmarker i cirka 230-320 meter over havet.

Hvidvin fra Puligny-Montrachet har typisk en lys gylden farve med lidt grønlige nuancer, som bliver mere intens med alderen. I duften finder man blomster, modne druer, marcipan, hasselnød, citrus og grønt æble. Smagen er mineralsk og fyldig med en unik aromatisk kompleksitet og ren stil. I de bedste eksemplarer får man en overordentlig harmonisk vin med karakter og koncentration.

Som det meste andet vin fra Bourgogne, er Puligny-Montrachet fremragende til mad. Det oplagte match er fyldige fiskeretter, fx. laksesteaks. Andre gode match er fjerkræ eller kalvekød med svampe, foie gras, hummer eller til et ostebord. Vil du smage hvad det hele drejer sig om, så prøv eksempelvis Henri Moronis Puligny-Montrachet 1er Cru fra “Les Perrières” marken.

Vinene skal serveres kølige, men ikke direkte fra køleskabet, da nuancerne så ikke træder frem. Optimal serveringstemperatur er 11-13° C.

Se Vinhits udvalg af vin fra Puligny-Montrachet.

Meursault

Meursault: Kort (vin)

Kort over Meursault. Kilk på kortet for at se det i stor størrelse. Bemærk at kortet vender så nord er til højre.

98% af alt vin der laves i Meursault er hvidvin lavet på Chardonnay (selvom der der teknisk set godt må bruges Pinot Blanc). Området er faktisk det største i Côte de Beaune med små 400 hektar vinmarker og en årlig produktion på ca. 2.5 millioner flasker vin.

Det er dog langt fra nok til at tilfredsstille verdens forbrugere, hvorfor der selvfølgelig også kommer mindre god vin ud af Meursault. Ser man sig ikke for, kan man nemt komme til at betale overpris bare på grund af navnet. Som altid handler det om at se sig for og kende sin vinhandler (siger vinhandleren :-)). Prøv for eksempel denne fantastiske hvidvin fra Henri Moroni fra “Les Tillets” marken.

Cirka en fjerdedel af alle vinmarkerne er Premier Cru klassificeret, men personligt mener jeg, at man sagtens kan finde god Meursault-vin, uden at man behøver betale for 1er cru stemplet.

I de fleste tilfælde har Meursault vine en grønlig-gylden i farve, der kan hælde til bronze med alderen. Duften er overvældende med stærke aromaer af modne druer, ristede mandler kombineret med noget mineralsk – men de helt typiske duftnoter er smør, honning og citrusfrugter. Selve vinens gæring sker på egetræsfade og ligeledes fadlagres vinen bagefter i omkring 15 måneder. Derfor vil der også være et godt integreret fadpræg i vinen. Når du smager på den er den rig, fed frisk med en anderledes smag af hasselnød. Eftersmagen er i de bedste tilfælde lang og struktureret.

Meursaults enestående balance mellem smøragtig blødhed og frisk syre gør den til en aristokrat blandt hvidvine og den matcher det meste mad uden besvær. Oplagte bud er stegt rødspætte, laks, hummer, skaldyr, vagtler eller kalvekød. Server den ved 10-12° C.

Se Vinhits udvalg af vin fra Meursault.

Vil du smage hvad hvid Bourgogne handler om?

Hvid Bourgogne er noget helt særligt, men det er først når du sidder med det i glasset, at du virkelig kan opleve forskellen. Jeg synes at all skal prøve at smage noget god hvidvin fra Bourgogne, så derfor har jeg sammensat en perfekt smagekasse.

Tre facts om smagekassen:

  1. 6 forskellige hvidvine fra Bourgogne
  2. Spændende producenter i de kendte appellationer
  3. … og ikke mindst: 10% rabat og fri fragt!

Køb din smagekasse med hvidvin fra Bourgogne her.

, , , ,

Comments are closed.

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav