Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage
Mine anbefalinger til julevin og nytårsvin anno 2015

Mine anbefalinger til julevin og nytårsvin anno 2015

Jul og nytår står for døren. Det bliver festligt og der skal god vin til. Det skal du selvfølgelig købe hos Vinhit 🙂

Her giver jeg mine bud på, hvad du kan gå efter. Det blev til en længere smøre, så håber ikke du har for travlt! Er mine anbefalinger ikke lige dig, så vælg selv blandt vores mere end 300 kvalitetsvine fra hele verden på vinhit.dk.

Julevin 2015: Anbefalinger

Julevin 2015Bud nummer 1: Frisk hvidvin (ja!). Inden hele familien skal svømme gennem brun sovs og rødkål, synes jeg det er godt med noget helt frisk og læskende. Prøv for eksempel den østrigske Grüner Veltliner fra vores lille producent Josef Bründlmeyer (95 kr.). En super vin med præcis frugt, god syre og behagelig friskhed. Det hele behøver ikke være så tungt.

Bud nummer 2: God rødvin (surprise!). Til det store feast skal der god rødvin til. Julemaden stiller vinen overfor fire udfordringer: Fedmen fra kødet. Saltet fra skind/svær. Syren fra rødkålen. Sødmen fra de brune kartofler. Det kræver en vin med karakter.

Min personlige favorit til jul er good, old Chateauneuf-du-Pape. Her får du varme, righed, alkohol og fuld smæk på alle tangenter. Det er klassevin og det smager bare så godt. Prøv vores Chateauneuf-du-Pape fra Domaine Lafond (250 kr.). En økologisk bombe fra to små parceller med meget gamle vinstokke. Mørk, kraftig og koncentreret. Mmm…

Skal det ikke være helt så ekstravagant, så prøv den italienske Corvina fra vores venner hos Tinazzi (89 kr.) i Verona. Fyldig, rund og med fløjlsagtig struktur.

Bud nummer 3: Portvin (selvfølgelig). Jul er lig med portvin. Punktum. Så er udfordringen bare hvilken variant. Vores kunders favorit er klart Quinta da Romaneiras Fine Tawny Port, hvor man for bare 120 kroner får uendelig meget smag og kvalitet for pengene.

Er du portvins-aficionado kan du også slå dig løs med en vintage port. Det kunne være Quinta da Romaneiras Vintage Port fra 2007 (350 kr.), som allerede er ved at åbne sig op og smager helt forrygende.

Nytårsvin 2015: Anbefalinger

Nytårsvin 2015Velkomstbobler: Champagne (hvad ellers?!): Der er få ting, som Champagne der kan slå tonen an til en aften udover det sædvanlige. Af samme grund er du er helt sikkert blevet tæppebombet med gode tilbud op til nytårsaften fra både supermarkeder og vinhandlere.

Den Champagne jeg vil anbefale er dog ikke på tilbud. Det gør den dog ikke til et mindre godt køb. Der står godt nok ikke Möet Chandon, Veuve Clicquot eller Dom Perignon på flasken. Til gengæld betaler du kun for smagen og kvaliteten – og ikke for brandet. Og er det ærlig talt ikke også sjovere at smage noget fra en lille producent end noget fra Möet, som hvert år sender knap 30 millioner flasker på markedet?

Til sagen: Mit valg er vores Grand Cru Vintage Champagne 2009 fra Michel Genet. Den koster kun 250 kr. Lavet på 100% Chardonnay høstet i 2009 fra Grand Cru marker ved Chouilly. Ren, indbydende og pisse lækker.

Vinmenuen er selvfølgelig meget afhængig af, hvad I skal spise. Men man går aldrig helt galt i byen med god Bordeaux-vin. Det er vin som næsten altid vinder ved at blive serveret til mad og efter min mening får man stadig meget for pengene i Bordeaux (købt hos en god vinhandler :-).

HvidvinLe G de Château Guiraud 2013 (135 kr.). En lidt ukendt hvidvin fra et ellers meget kendt chateau, der primært producerer sød 1. Cru Sauternes. Den har friskheden fra Sauvignon Blanc og tyngden fra Semillon, kombineret med en anelse eg fra fadet. En vinder til hummer, fisk og skaldyr.

RødvinColombier Monpelou Pauillac Cru Bourgeois Supérieur 2008 (165 kr.). Vi er i Haut-Medoc i kommunen Pauillac, hvor noget af verdens bedste og dyreste vin produceres. Chateau Colombier Monpelou har marker lige op til 1. Cru markerne hos Mouton Rothschild (som i øvrigt også ejer Colombier Monpelou). Det er en uovertruffen vin til prisen. Dyb, mørk og instens med stor elegance og race.

DessertChâteau Grand Mayne Sauternes 2008 (140 kr.). I min bog er der meget lidt, som slår en god Sauternes med lidt alder på. Her har vi fat i en 2008er fra en god producent. Kompleks og koncentreret med flot integration af det velkendte ædle råd, som sammen med frugten resulterer i en lækker lille bandit. Så god vin burde koste noget mere.

, ,

Comments are closed.

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav