Webshop​

​Besøg www.vinhit.dk

hvor vi sælger vores vin online.

Katalog​

Download vores katalog her.

​Se vores restliste her.

Vinrejser

Sydafrika - ​Januar 2019​

Vi vil meget gerne vise jer vores elskede Sydafrika, og vi markerer vores 10. rejse med gæster, med et stort udvidet program. På rejsen vil vi opleve Afrikas smukke natur og dyreliv i og omkring Kruger parken, besøge af verdens smukkeste storbyer Cape Town, og ikke mindst måske verdens mest spektakulære vinområder.

Vi vil få et indblik i en spændende kultur, og opleve fantastisk gastronomi og vine i det land vi har valgt at kalde verdens smukkeste vinland. Vi importerer selv vine direkte fra de fleste af de vingårde vi skal besøge.​​

Dag 1:Afgang fra Københavns lufthavn via europæisk lufthavn til Johannesburg med natfly.

Dag 2 :Vi lander om morgenen i Johannesburg, hvor vi møder vores dansktalende guide Pierre Toft, der følger os på hele rejsen, sammen med en repræsentant fra Lorentsens Vinforsyning. I bus bliver vi kørt de ca. 5 timer med passende stop til byen Hazyview hvor vi indlogerer os på Sanbonani Resort & Hotel ( www.sanbonani.com), der er beliggende kun ca. 15 min kørsel fra indgangen til Kruger Park. Hotellet ligger hvor de to floder Sabie og Sand løber sammen i dejlige grønne omgivelser, og har et stort skønt pool område hvor vi kan slappe af efter rejsen. Her skal vi bo 4 nætter morgenmad incl. Vi fejrer ankomsten til Sydafrika i den hyggelige restaurant aftenmad incl. drikkevarer excl.

Dag 3: Vi skal i dag køre på panoramaruten igennem drakensbjergene, og opleve noget af Sydafrikas smukkeste natur. På en del af turen følger vi ”Blyde River canyon”, der er den tredjestørste kløft i verden, og skærer sig 800 m ned i landskabet. Den spektakulære tur byder på fantastisk udsigt til forrevne klipper, dybe grønne dale, og smukke vandfald. Vi kommer forbi ”Bourke Lucks Pothole” der er cirkelrunde huller lavet af strømmene hvor floderne Blyde og Treur løber sammen. Stedet er opkaldt efter guldgraveren Tom Bourke, der fandt guld på stedet. Vi kommer også forbi ”The three Rondawells”, et stort bjergmassiv der er eroderet igennem tiderne. Den mest fantastiske udsigt får vi fra ”Gods Window” der ligger 700 m.o.h., et panoramablik til Kruger park og ind til grænsen til Mozambique. Vi besøger også den gamle guldgraverby ”Pilgrims Nest” før vi sætter næsen hjemad til Sanbonani, efter en dag med utrolige naturoplevelser. Frokost incl. drikkevarer excl. Resten af dagen til egen disposition.

Dag 4 og 5: De næste to dage skal vi på safari i Kruger park. Vi starter kl. 06,00 med at blive afhentet på Sanbonani af lokale rangers, og kører ind i parken, der er knap så stor som Jylland. Parken har et af de mest fantastiske dyreliv i Afrika, og der lever 147 forskellige pattedyr, og ca. 500 forskellige fugle i det smukt kuperede område. Her er chance for at se ”the big five” som storvildtjægerne kalder: elefant, løve, leopard, næsehorn og kafferbøflen. Vi kommer helt tæt på dyrene, så det er med at have strøm på fotoapparatet. Frokost hver dag er incl. excl. drikkevarer. En af aftnerne arrangerer vi for dem der ønsker det, at vi tager på restaurant i Hazyview – mad og drikkevarer ikke incl. Der vil en af aftnerne, under vores ophold blive arrangeret optræden med lokale dansere og musikere.

Dag 6: Vi starter om morgenen, med at køre tilbage til Johannesburg, hvorfra vi flyver til Cape Town. Herfra kører vi ca. 1 time til Stellenbosch hvor vi indlogerer os på hotel for de næste 4 overnatninger. Byen Stellenbosch er den næstældste by i Sydafrika, og er med sit store universitet en livlig by med et stort udbud af restauranter. Arkitektonisk er byen en perle, der blev grundlagt af guvenør Simon van der Steel i 1679, og i dag er byen centrum for Sydafrikas vinproduktion. Resten af dagen er fri til at udforske byen.

Dag 7: Efter morgenmaden busafgang kl. 09,00. Vi starter dagen med den smukke køretur op over bjergpasset frem til vingården Fredericksburg hvor en af Sydafrikas mest kendte vingårde Rupert & Rothschild har til huse her får vi kl. 10,00 rundvisning og vinsmagning. Vi kører den korte tur frem til vingården La Motte der også ejes af Rupert familien. Her får vi en spændende rundvisning på den smukt restaurerede vingård samt en frokost med tilhørende vine, i restauranten der er kåret som Sydafrikas bedste vingårds restaurant. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet.

Dag 8: Efter morgenmad kører igennem Stellenbosch, hvor vi skal besøge Vingården Dornier, hvor vi får en rundvisning samt vinsmagning. Herefter kører vi den korte tur til Devon dalen hvor vi skal besøge vingården Clos Malverne. Her skal vi have en rundvisning, og nyde en frokost i vingårdens restaurant med vinsmagning, og den smukke udsigt ud over bjergene. Efter en dejlig dag returnerer vi til hotellet midt på eftermiddagen.

Dag 9: Efter morgenmaden afgang fra hotellet. Dagen starter med den flotte køretur til den lille by Franschhoek. Byen blev grundlagt af Franske hugenotter, der var blevet fordrevet fra Frankrig. Der bliver mulighed for at shoppe eller udforske byen på egen hånd. Til frokost kører vi til Crows Nest hvor møder Marcel og Deidre de Reuck i familiens wine boutique. Vi smager på vinene og får en let frokost. Vi kører herefter over og besøg deres nabo på vingården Ridgeback, hvor vi nyder de smukke omgivelser, og smager på deres vine.

Dag 10: Efter morgenmaden pakker vi sammen og kører ind bag Table Mountain hvor vi skal besøge en af verdens smukkest beliggende vingårde Klein Constantia. Vi får en rundvisning og smagning, samt der bliver mulighed for at besøge den dejlige have der tilhører vingården. Vi får en kort byrundtur før vi indlogerer os på Hotel, der er beliggende tæt ved strandpromenaden, og i gåafstand til Water Front. Resten af dagen er fri til afslapning, men der er masser af muligheder i området. Man kan gå ud på Water Front hvor der er et rigt udvalg af restauranter og butikker, og hvor der er levende musik flere steder. Der er også mulighed for at besøge Cape Town Aquarium, der ligger i gåafstand fra hotellet. For dem der er interesseret vil der være mulighed for på egen hånd, en af dagene at besøge Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 26 år. For den haveinteresserede er der mulighed for at besøge den botaniske have ”Kirstenbosch”. I haven er der flere forskellige planter end i hele Storbritannien.

Dag 11: Efter morgenmaden afgang fra hotellet hvor vi tager på heldags udflugt. Vi kører sydpå ud af Cape Town igennem feriebyerne Sea Point, Clifton, Champs Bay, Hout Bay og op over Chapmans Peak, og kommer frem til Cape Point National Park. Her kan man gå den korte tur ud til udsigtspunktet Cape Point (kap det gode håb), der er Afrikas syd vestligste punkt. Vi fortsætter til Simonstown hvor vi på en lokal restaurant får den lokale Cape hummer til frokost. Cape lobster er en hummerart der kun lever ved Cape point. På vejen tilbage besøger vi Boulder Beach, hvor en pingvin koloni har overtaget stranden. Forventet ankomst til hotellet sidst på eftermiddagen.

Dag 12: Vi skal besøge townshipet Langa der er det ældste i Cape Town. Vi besøger først en daginstitution for børn, skal møde en healer/heksedoktor, og får mulighed for at vandre omkring i området. Vi går igennem slagtergaden i Nyanga bydelen, og slutter af med en Xhosa frokost excl. drikkevarer med optræden. Vi forventer at være tilbage ved hotellet sidst på eftermiddagen. En af dagene hvor vi er i Cape Town vil vi besøge Table Mountain, alt efter vejrsituationen.

Dag 13:Dagen er til fri disposition, for at få klaret de sidste indkøb. Vi kører til lufthavnen i Cape Town sidst på eftermiddagen, og flyver fra Cape Town til Europæisk lufthavn behagelig natflyvning.

Dag 14:Afgang fra europæisk lufthavn til Københavns lufthavn.

Incl. er alle udflugter og entré, samt frokost når der er nævnt. Alle drikkevarer er for egen regning, hvis ikke andet nævnt.

Pris pr. person ca, kr. 25.000, der betales kr. 5000,- i depositum. Endelig pris fastlægges når fly, og afgangs tidspunkt kan fastlægges. Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse incl. morgenmad.

Enkeltværelsetillæg ca. kr. 2000,-

Forsikring er IKKE inklusiv, og vi anbefaler at en sådan tegnes.

Teknisk rejsearrangør Unitas Rejser medlem af rejsegarantifonden.

VI TAGER FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER I PROGRAMMET ELLER AT REJSEN AFLYSES HELT VED MANGLENDE ANTAL TILMELDINGER. Lorentsens Vinforsyning – Ebeltoft tlf: 86 34 37 72 / www.lorentsens-vin.dk

VINHØSTREJSE TIL TYSKLAND og FRANKRIG d. 6 – 13 Oktober 2017​

En dejlig rundrejse i smukke naturomgivelser i vinlandene Tyskland og Frankrig. Rejs med vinimportøren og besøg de smukke vingårde. En rejse hvor både smagsløg, øjne og ører vil blive stimuleret.

Fredag 6 oktober: Afgang fra vinbutikken i Ebeltoft kl. 06,00. Vi kører mod den tyske grænse, og samler deltagere op undervejs. Vi fortsætter mod Hamborg og Hannover. Middag og overnatning på hyggeligt hotel ved Kassel. Excl. drikkevarer.

Lørdag 7 oktober: Afgang kl. 08,00. Syd for Frankfurt drejer vi fra motorvejen og kører ind i vinområdet Rheinhessen til Mölsheim, hvor vi skal besøge Weingut Rebenhof. Her spiser vi frokost og smager nogle af de mange forskellige tyske vine de producerer. Herfra videre til Ribeauville i Alsace hvor vi sidst på eftermiddagen indlogerer os på Hotel de la Tour (tlf: 389737273) midt i den flotte by.

Søndag 8 oktober: Afgang kl. 09,15. Vi kører ad ”Route de Vin” ned igennem de små idylliske vinbyer til den lille vinbonde Andre Scherer i Husseren-les-Chateaux. Her smager vi nogle af de dejlige Alsace vine og egnsretter. Senere er der mulighed for en gåtur op til de tre borgruiner og herfra nyde den imponerende udsigt over området. På hjemturen besøger vi den lille vinby Riquewihr, der både er kendt for sine dejlige vine og charmerende gamle bymiljø.

Mandag 9 oktober: Vi starter turen sydpå kl. 08,00 forbi Mülhouse, Belfort og Besancon frem imod Bourgogne. Omkring middag ankommer vi til Beaune hvor vi skal til vinsmagning og smage lidt af de lokale specialiteter hos vinbonden Cauvard. Efter smagningen kører vi den korte tur til Hotel Grand Saint Jean midt i den gamle bydel (tlf. 380241222) hvor vi skal overnatte 3 dage.

Tirsdag 10 oktober: Vi starter kl. 09,00 og kører den korte tur til udkanten af Beaune hvor vi skal besøge vinproducenten og vinkøbmanden Goichot.. Her hos Goichot ser vi hele produktionen af Bourgognevine lige fra, produktion, lagring og aftapning. Efter en frokost i det grønne besøger vi Moroni i Puligny-Montrachet hvor vi smager på nogle af verdens mest berømte hvidvine. Hjemkomst til hotellet ca. kl. 16,00.

Onsdag 11 oktober: I dag kører vi nordpå til Cotes du Nuits hvor vi først besøger Ch. De la Tour ved Clos Vougeot. Efter frokost på stengærdet ved Chambertin går turen videre til Comte Senard i Aloxe Corton. Resten af dagen fri til shopping, et besøg på Hospice de Beaune eller måske en kir på det smukke torv i Beaune.

Torsdag 12 oktober: Vi starter kl. 07,30 og kører nordpå til det verdenskendte hvidvinsområde Rheingau ved Rhinen hvor vi besøger Karl Ottes i Lorch, vi smager de dejlige riesling vine, og nyder udsigten fra vingården ud over Rhinen. Efter besøget kører vi de 2 km til Hotel Zwei Mohren i Assmannhausen hvor vi får en dejlig middag før vi går til ro. Excl. drikkevarer.

Fredag: 13 oktober: Kl. 08,00 kører vi nordpå mod Danmark hvor vi påregner at passere grænsen midt på eftermiddagen.

Pris pr. person kr. 6795,- / tillæg for enkeltværelse kr. 1200,00.

Depositum kr. 2000,- pr. person betales ved tilmelding. Restbeløbet forfalder 1.7.2017.

Inklusiv i rejsens pris: Transport til rejsemålet, hotelophold i dobb. Værelse med bad toilet og morgenmad, udflugter, vinsmagning med fortæring hvis nævnt samt rejseleder under hele turen. Forbehold for ændringer i programmet.

Bus: Moderne bus med dansk chauffør, toilet samt mulighed for at købe forfriskninger.

Afbestilling: Ved afbestilling inden 1 september er depositum tabt. Ved afbestilling herefter er hele rejsens pris tabt.Tilmelding: Lorentsens Vinforsyning Ebeltoft tlf: 86 34 37 72 - post@lorentsens-vin.dk. Teknisk arrangør: Clausens Busser Aps tlf: 74 75 72 15

VINHØSTREJSE TIL FRANKRIG d. 6 – 13 Oktober 2016

En dejlig rundrejse i smukke naturomgivelser i vinens land Frankrig. Rejs med vinimportøren og besøg de smukke vingårde. En rejse hvor både smagsløg, øjne og ører vil blive stimuleret.

Fredag 6 oktober: Afgang fra vinbutikken i Ebeltoft kl. 06,00. Vi kører mod den tyske grænse, og samler deltagere op undervejs. Vi fortsætter mod Hamborg og Hannover. Middag og overnatning på hyggeligt hotel ved Kassel. Excl. drikkevarer.

Lørdag 7 oktober: Afgang kl. 08,00. Syd for Frankfurt drejer vi fra motorvejen og kører ind i vinområdet Rheinhessen til Mölsheim, hvor vi skal besøge Weingut Rebenhof. Her spiser vi frokost og smager nogle af de mange forskellige tyske vine de producerer. Herfra videre til Ribeauville i Alsace hvor vi sidst på eftermiddagen indlogerer os på Hotel de la Tour (tlf: 389737273) midt i den flotte by.

Søndag 8 oktober: Afgang kl. 09,15. Vi kører ad ”Route de Vin” ned igennem de små idylliske vinbyer til den lille vinbonde Andre Scherer i Husseren-les-Chateaux. Her smager vi nogle af de dejlige Alsace vine og egnsretter. Senere er der mulighed for en gåtur op til de tre borgruiner og herfra nyde den imponerende udsigt over området. På hjemturen besøger vi den lille vinby Riquewihr, der både er kendt for sine dejlige vine og charmerende gamle bymiljø.

Mandag 9 oktober: Vi starter turen sydpå kl. 08,00 forbi Mülhouse, Belfort og Besancon og arrangerer en lille frokost undervejs. Først på eftermiddagen ankommer vi til Ladoix, hvor vi skal til vinsmagning hos vinbonden Ravault. Efter smagningen kører vi den korte tur til Beaune, hvor vi indlogerer os på Hotel Grand Saint Jean midt i den gamle bydel (tlf. 380241222).

Tirsdag 10 oktober: Vi starter kl. 09,00 og kører den korte tur til udkanten af Beaune hvor vi skal besøge vinproducenten og vinkøbmanden Goichot.. Her hos Goichot ser vi hele produktionen af Bourgognevine lige fra, produktion, lagring og aftapning. Efter en frokost i det grønne besøger vi Moroni i Puligny-Montrachet hvor vi smager på nogle af verdens mest berømte hvidvine. Hjemkomst til hotellet ca. kl. 16,00.

Onsdag 11 oktober: I dag kører vi nordpå til Cotes du Nuits hvor vi først besøger Ch. De la Tour ved Clos Vougeot. Efter frokost på stengærdet ved Chambertin går turen videre til Comte Senard i Aloxe Corton. Resten af dagen fri til shopping, et besøg på Hospice de Beaune eller måske en kir på det smukke torv i Beaune.

Torsdag 12 oktober: Vi starter kl. 07,30 og kører nordpå til det verdenskendte hvidvinsområde Rheingau ved Rhinen hvor vi besøger Karl Ottes i Lorch, vi smager de dejlige riesling vine, og nyder udsigten over Rhinen. Efter besøget kører vi de 2 km til Hotel Zwei Mohren i Assmannhausen hvor vi får en dejlig middag før vi går til ro. Excl. drikkevarer.

Fredag: 13 oktober: Kl. 08,00 kører vi nordpå mod Danmark hvor vi påregner at passere grænsen midt på eftermiddagen.

Pris pr. person kr. 6495,- / tillæg for enkeltværelse kr. 1000,00.

Depositum kr. 2000,- pr. person betales ved tilmelding. Restbeløbet forfalder 1.7.2017.

Inklusiv i rejsens pris: Transport til rejsemålet, hotelophold i dobb. Værelse med bad toilet og morgenmad, udflugter, vinsmagning med fortæring hvis nævnt samt rejseleder under hele turen. Forbehold for ændringer i programmet.

Bus: Moderne bus med dansk chauffør, toilet samt mulighed for at købe forfriskninger.

Afbestilling: Ved afbestilling inden 1 september er depositum tabt. Ved afbestilling herefter er hele rejsens pris tabt.Tilmelding: Lorentsens Vinforsyning Ebeltoft tlf: 86 34 37 72 - post@lorentsens-vin.dk. Teknisk arrangør: Clausens Busser Aps tlf: 74 75 72 15

Vintur Californien September 2014​

Nu tilbyder Lorentsens Vin Forsyning for første gang en grupperejse til Californiens mest populære vinområder. Tag med os på en eventyrlig sanserejse gennem enestående natur, kultur og vin oplevelser. Vi kombinerer alle Californiens mest besøgte attraktioner med vinsmagninger og besøg hos vinhuse flere steder i den store stat.


Dag 1 – 5.september 2014: Ankomst til San Francisco
Med afrejse fra Kbh. kl. 12,25 med Air Canada via Toronto ankommer vi til San Francisco kl. 21,22. Vi kører fra lufthavnen i syd mod nord ind gennem byen til selv hjertet af denne fantastiske by ved bugten. Efter vi er indkvarteret på Cova hotel beliggende down town, er der måske tid til på egen hånd at udforske byens natteliv en times tid eller to. Eller blot en øl eller 2 i hotellets bar.

Kørsel: ½-1 time

Overnatning: San Francisco, CA​

Dag 2 – 6.september 2014: Citytour i San Francisco

I dag tager jeres danske guide jer med på en spændende byrundtur rundt i San Francisco. Vi skal bl.a. opleve byens centrale hovedgade Market Street, Union Square og den stemningsfyldte og store Chinatown, hvor kulørte rislamper, kinesiske tegn og kultur for en stund helt får os til at glemme, at vi er i USA. Downtowns skyskrabere får os til at føle os meget små, når vi står tilbagelænet og skimter toppen af byens højeste bygning – den nålespidse Transamerica Pyramid. De legendariske sporvogne slæber sig op og ned af de stejle gader og ved den snoede Lompard Street med de berømte hårnålesving får vi selv byens kuperede terræn at føle. De mange boder, mennesker og søløver underholder os ved den populære Fisherman’s Wharf/Pier 39. Til aften mødes alle der har lyst, til en hyggelig middag, og skåler på en god ferie. Ikke incl.

Overnatning: San Francisco, CA​

Dag 3 – 7.september 2014: San Francisco på egen hånd

I har god tid til på egen hånd at udforske byen kendt for Peace, Love & Harmony. Tag f.eks. på en tur til øen Alcatraz med det historiske fængsel og en fantastisk udsigt til byens stejle gader og mange broer.
Overnatning: San Francisco, CA

Dag 4 – 8.september 2014: Sonoma Valley

Vi siger farvel til San Francisco ved byens klassiske varetegn - den berømte Golden Gate Bridge, hvor vi gør stop, så der er rig mulighed for at tage billeder og få de sidste indtryk af byen. Herfra sætter vi for alvor fokus på vin i de verdensberømte vinområderne omkring Sonoma og Napa Valley. Fra Golden Gate Bridge går turen således gennem Sonoma Valley til vores første vinsmagning ved Beringer. Vi skal tilbringe de næste dage i disse fantastiske vinområder og indlogerer os derfor på Hotel Best Western plus Stevenson i den hyggelige vinby Calistoga.
Kørsel: 2-3 timer

Overnatning: Calistoga, CA​

Dag 5 – 9.september 2014: En dag fuld af vin

I dag skal vi på en sanserejse gennem Sonoma og vi starter dagen ud med smagning ved Landmark Wines hvor vi også nyder en hyggelig picnic i det fri. Herefter kører vi nordpå til Ferrari-Carani Winery hvor vi ser vingården, og smager deres vine. Tilbage på hotellet er aftenen fri til at nyde en god middag på en af byens hyggelige restauranter.

Overnatning: Calistoga, CA

Dag 6 – 10.september 2014: Napa’s vine​

Vi lægger ud om formiddagen med at følge vinvejen Silverado Trail, som snor sig gennem Napa dalens vinmarker fra St. Helena i nord til Napa i syd. Vi kører den korte tur til Honig Wineyard en mindre vingård hvor Honig familien har lavet spændende vine siden 1964. Vi fortsætter til Castello di Amaroso et vandvittigt projekt, hvor man har opført en Toscansk vingård midt i Napa. Vi får rundvisning lidt spiseligt og vinsmagning. Tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.​

Dag 7 – 11.september 2014: Yosemite​

De næste dage retter vi vores fokus mod Californiens smukke natur i nationalparken Yosemite. Parkens enorme klippeformationer, dybe skove, åbne enge, brusende vandfald og rige dyreliv tager pusten fra de fleste og det er helt fantastiske blot at sidde og nyde det hele. Vi starter vores besøg i parkens sydlige del, hvor vi skal opleve de enorme sequoia træer ved Mariposa Grove, hvis største attraktion er Grizzly Giant som er det 25. største træ i verden. Sequoia træernes størrelse er helt ubeskrivelig og går først rigtig op for os når vi står helt små ved siden af disse giganter. Herefter fortsætter vi videre ind mod parkens dal gennem den smukke natur, hvor den fantastiske udsigt fra udsigtspunktet Tunnel View helt tager pusten fra os. Vi nyder det ubeskrivelige udsyn over dalen og de tårnhøje klipper, inden vi tager det sidste stykke ned i dalen til parkens centrum, hvor vi overnatter for foden af et af parkens mest berømte vandfald, Yosemite Falls. Aftenen er fri til at nyde stilheden i parken.

Kørsel: ca. 7 timer

Overnatning: Yosemite Lodge by the Falls, CA

Dag 8 – 12.september 2014: Yosemite National Park​

Vi har det meste af dagen til at udforske den smukke naturpark og fra morgenstunden er der mulighed for på egen hånd at tage rundt i dalen eller opleve et af verdens måske bedste udsigtspunkter, Glacier Point, på en af parkens guidede udflugter (Bestilles hjemmefra). Ud på eftermiddagen mødes vi igen og drager i samlet trop ud af parken til gennem den smukke natur. Vi kører til byen Merced hvor vi overnatter på Best Western Plus inn.

Kørsel: ca. 2 timer

Overnatning: Merced, CA​

Dag 9 – 13.september 2014: Monterey & Carmel by-the-Sea

Dagens rute går direkte mod vest på tværs af Californien gennem store landbrugsområder ud mod Stillehavet og det smukke område omkring Monterey, hvor vi skal besøge skuespiller og instruktør Clint Eastwoods hjemby – den charmerende Carmel-by-the-sea. Vi overnatter på Hotel Best Western Plus i Monterey, så der er god tid til at nyde denne smukke by i et område, der især er kendt for deres Pinot Noir og Chardonnay.

Kørsel: ca. 2-3 timer

Overnatning: Monterey, CA

Dag 10 – 14.september 2014: Hearst Castle & vin

Dagens rute går ad Highway 101 mod syd gennem de store landbrugsområder og ud mod Stillehavskysten, hvor vi skal besøge det imponerende slot Hearst Castle. Her skal vi på en guidet rundtur på det store slot og gennem de smukke haver med formidabel udsigt over havet. Vi spiser frokost i det fri og fortsætter om eftermiddagen med en vinsmagning på vingården Castoro hos det danske par Niels og Bimmer, der siden 1983 har produceret deres egne vin her på den californiske vestkyst.

Efter en hyggelig smagning kører vi til Paso Robles, hvor vi indlogerer os på Hotel Best Western Plus Black Oak.

Kørsel: ca. 2-3 timer

Overnatning: Monterey, CA

Dag 11 – 15.september 2014: En dansk vinbonde

Vi fortsætter ned langs kysten gennem San Luis Obispo og Santa Maria til dansker byen Solvang, hvor vi går en tur i de ”danske” gader med danske bagerier, rundtårn og Ingeborgs Chokolader. Ikke langt fra Solvang har den danske vinbonde Peter har slået sig ned og producerer i dag eksklusive vine fra sin egen vingård. Peter giver os en rundvisning og fortæller om, hvordan han producerer alle sine vine med fokus på økologi, biodynamik og bæredygtighed. Vi smager de fantastiske vine og spiser frokost med Peter mellem vinstokkene. Dagens slutdestination er Hotel Inn at the East Beach i den smukke kystby Santa Barbara, hvor vi nyder aftenen i den hyggelige og stemningsfyldte hovedgade, State Street.

Kørsel: 4 timer

Overnatning: Santa Barbara, CA

Dag 12 – 16.september 2014: Shopping & Los Angeles

Dagen starter med en tur i et af USA største outlet malls. Her har vi et par timer til på egen hånd at se på butikker og fylde kufferten med mærkevare til spotpriser. Vi fortsætter det sidste stykke ad de 12 sporede motorveje til millionbyen Los Angeles. Her skal vi vi på byrundtur og bl.a. besøge i det berømte Hollywood med Sunset Blvd., Hollywood Blvd. med Walf of Fame, Dolby Theatre og Chinese Theatre samt den super eksklusive Rodeo Drive. Sidst på eftermiddagen når vi ligeledes den kendte mole Santa Monica Pier, hvor Route 66 ender. Herfra kan man også gå den korte tur langs stranden til Venice Beach fyldt med boder og spændende mennesker. Vi indlogerer os på Marriott Residence Inn Manhattan Beach.

Kørsel: 2 timer - eksklusiv sightseeing i L.A.

Overnatning: Los Angeles, CA​

Dag 13 – 17.september 2014: Hjemrejse

En uforglemmelig rejse gennem Californiens smukkeste natur og bedste vinområder er slut og turen går tilbage til København fra Los Angeles Int. Airport (LAX) kl. 11,55 med Air Canada via Toronto.

Dag 14 – 18.september 2014:

Ankomst til København kl. 10,45

Praktiske oplysninger:

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 23.900,-. Enkeltværelse kr. 5.500 ekstra.

Depositum kr. 8000,- p.p. betales ved tilmelding. Restbeløbet betales senest d. 1.3.2014. Afbestilles rejsen inden d 1.3. 2014 er depositum tabt. Ved afbestilling senere er hele rejsens pris tabt. Rejsen er i samarbejde med Jyske Bank vinklub, og der ydes ikke rabat til medlemmer af vores vinklub.

I prisen er inkluderet:

Flyrejse fra København til San Francisco og retur fra Los Angeles til København.

Alle kendte lufthavnsskatter. Transfer til og fra lufthavne. Alle overnatninger incl. morgenmad.

Udflugter og frokoster som beskrevet i programmet.

I prisen er ikke inkluderet:

Drikkevarer i forbindelse med måltider. Drikkepenge på restauranter, hoteller, chauffører og lufthavne. Måltider ud over dem der er nævnt. Alle forsikringer.​

Husk: Gyldigt pas (skal være gyldigt mindst 3 mdr. efter hjemrejsedato), og godkendt indrejsetilladelse i USA (ESTA). Kreditkort gerne flere forskellige. Rejse og afbestillings forsikring.

Forbehold: Vi tager forbehold for ændringer i programmet, hotelvalg m.m.

Teknisk rejsearrangør: Billetkontoret – medlem af rejsegarantifonden nr. 650.​

Følg os på Facebook:

Lor​entsens Vin Forsyning

Erik Menveds Vej 20
8400 Ebeltoft

​Tlf.: 86 34 37 72

Mail: post@lorentsens-vin.dk

CVR: 28891288