Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage

Vinrejse til Rhône – maj 2019 (er afholdt)

Châteauneuf-du-Pape

Châteauneuf-du-Pape

Tidspunkt: 19. – 26. maj 2019

Program

Søndag d. 19. maj: Vi starter opsamlingen i Ebeltoft kl. 05.00 og samler op ned igennem Jylland. Vi kører via Bremen og Køln til byen Bitburg i Tyskland, hvor vi overnatter. Middag og overnatning incl. Drikkevarer excl.

Mandag d. 20. maj: Vi starter om morgenen og kører via Luxemburg ned igennem Frankrig og ankommer sidst på eftermiddagen til byen Orange, hvor vi indlogerer os på Hotel Le Glacier, der er beliggende på torvet midt i byen. Den charmerende by byder på et romersk teater, sydfransk stemning, og et stort antal cafeer og restauranter, hvor man kan nyde et glas vin en middag eller en kop kaffe.

Tirsdag d. 21. maj: Vi starter dagen ud med en kort køretur til Chateauneuf-du-Pape, hvor vi skal besøge Familien Quiot. Vi besøger deres smukke vingård beliggende i centrum af byen, ser vineriet og smager på deres vine, der kommer fra flere forskellige appellationer. Der bliver mulighed for en spadseretur i byen, og man kan evt. gå op og se det gamle paveslot, der troner over byen med en flot udsigt over det smukke landskab og Rhône-floden. Vi fortsætter til Sablet, hvor vi skal besøge Domaine Des Pasquiers. Sammen med en let frokost smager vi deres dejlige vine. Dagen slutter af med et besøg i den smukke gamle by Seguret, der er “klistret” på klipperne over Sablet.

Onsdag d. 22. maj: Vi kører fra hotellet og krydser Rhône-floden frem til byen Roquemaure, hvor vi skal besøge det lille vinkooperativ Vignerons de Roquemaure. Her møder vi et ungt og entusiastisk team, der vil fortælle om, og lade os smage på deres vine. Vi kører derfra til ‘rosé byen’ Tavel, hvor vi besøger Domaine Lafond. Vi ser den smukke vingård, og ikke mindst smager på de dejlige vine sammen med en let frokost. Vi kører igennem det smukke landskab tilbage til hotellet.

Torsdag d. 23. maj: Der er markedsdag i Orange og den starter lige foran hotellet. I får mulighed for på egen hånd at opleve de mange boder, og det livlige handelsliv. Sidst på formiddagen kører vi til Avignon, hvor vi besøger Vignoble Demazet, der er et af de største vinkooperativer i området. Vi ser deres produktionsanlæg, og nyder en frokost med tilhørende vine. Dagen slutter af med et besøg hos vores nye vingård Domaine Brunely i Sarrians.

Fredag d. 24. maj: Vi forlader Orange kl. 07.00. Vi gør undervejs et stop i Bourgogne til en vinsmagning, samt lidt let spiseligt. Herefter kører vi tilbage til Bitburg, hvor vi forventer at være fremme ved vores overnatningshotel sidst på eftermiddagen. Middag og overnatning incl. Drikkevarer excl.

Lørdag d. 25. maj: Vi kører fra hotellet kl. 07.00 tilbage igennem Tyskland. Vi sætter folk af op igennem Jylland og forventer at være i Ebeltoft midt på aftenen.

Praktisk information om vinrejsen til Rhône

Pris og depositum:

  • Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 7.995,- Enkeltværelse tillæg kr. 2.000,-
  • Incl. i rejsens pris: Bustur frem og tilbage. Udflugter iflg. program. 6 nætters ophold i delt dobbeltværelse incl. bad og toilet. Turistskat.
  • Depositum kr. 3000,- pr. person betales ved tilmeldingen. Restbeløbet betales senest 1.2.2019.

Afbestilling: Ved afbestilling inden d. 1.3. er depositum tabt. Ved afbestilling herefter er hele rejsens pris tabt. Det anbefales at man er dækket af en rejse-/afbestillingsforsikring.

Forbehold: Vi tager forbehold for ændringer i i programmet. Der tages ligeledes forbehold for ændringer i prisen, som følge af ændringer i skatter og afgifter. Ved manglende tilslutning kan rejsen senest d. 1.3. aflyses, og det indbetalte beløb refunderes.
Rejsen er handicapegnet. Teknisk arrangør og medlem af rejsegarantifonden: Clausens Busser.

Tilmelding: Til Lorentsens Vinforsyning via mail eller telefon.

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav