Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage
Forside / Vin / Tour de France 2025 smagekasse

Diverse producenter

Tour de France 2025 smagekasse

På lager

Beskrivelse

Alle etaper afvikles i dette års Tour i Frankrig og starter med nogle formodentlig flade vindblæste etaper i Normandiet og Bretagne. Her kan du evt. holde varmen med en dejlig Calvados, inden Touren flytter længere mod syd, varmen og vinområderne!

På vej mod syd krydses Loire floden og 9. etape starter i Chinon, så det er oplagt, at der skal et par gode flasker fra Loire i kassen, og her finder du:

  • Chinon, Domaine Brunel 2022: Cabernet Franc med skøn duft af røde frugter, hindbær, ribs. Livlig og frisk med bløde tanniner og perfekt til grillet kød, fjerkræ og grønstsagsretter
  • Muscadet Sevre et Maine, Ch. De la Vrillére 2022: Melon de Bourgogne ude fra Atlanterhavskysten, som er tør, frisk og ret uimodståelig! God syre og noter fra grape, peber og citron gør den fremragende til fisk og skaldyr.

Efter en sikkert meget varm og anstrengende tur gennem Massive Centrale, skal rytterne gennem adskillige vanskelige etaper på den franske side af Pyrenæerne, hvor du kan følge med og nyde smagen af det bjergrige Sydfrankrig med disse vine:

  • Chinion Lanquedoc, Casal Viel Rosé 2024: Livlig og frisk rosé fra bakkerne I Lanquedoc, som både kan nydes på terrassen eller i sofaen, og er også rigtig god til vegetariske retter, pasta og mager fisk.
  • Cotes Catalanes, Domaine de Majas Rouge 2023: Fyldig mineralsk Grenache med bløde tanniner og smag af kirsebær, rød frugt og skovbund. Et oplagt valg til lettere oksekødsretter, kalv og selvfølgelig pasta
  • Lanquedoc, Domaine Sabadie Blanc 2022: Fremstillet primært på Vermentino druen, og har en middelkraftig smag med noter af fersken, citrus og æbler. Passer godt til fisk og lyst kød.
  • Cotes Catalanes, Domaine de Majas Rosé 2023: Frisk, saftig og kraftig med gløden af kirsebær, grape, hyben og ribs. Er god til pizza og grillet lyst kød og grønsager.
  • Lanquedoc, Fitou Rouge 2022: Kraftig og krydret Grenache fra et at de bedste områder i Sydfrankrig med god smag af solbær og brombær. Her skal du have fat i kødretterne og de faste oste.
  • Chinion Lanquedoc, Cazal Viel Grande Reserve blanc 2023 Let fadlagret Chardonnay med fin gylden farve og duft af citrus, fersken, abrikos og pære. God til vegetariske retter, fjerkræ, pasta og mager fisk
  • Chinion Lanquedoc, Cazal Viel Grande Reserve Rouge 2023 Fadlagret og tør Syrah med masser af aroma og intensitet. Her skal du have gang i de tungere kødretter, pasta, faste oste og charcuterier

Efter nogle hårde etaper er det på sin plads at sætte sig i sofaen, når 16. etape starter i middelhavsbyen Montpellier og her skal du puste ud med et dejligt glas rosé:

  • Cotes de Provence, Domaine de la Ville Tour Rosé 2022: Økologisk lys rosé på syrah og grenache med fin blid smag af jordbær og citrus. Perfekt til skaldyr, fjerkræ, lyst kød og vegetarretter.

Inden rytterne bevæger sig tilbage mod afslutningen i Paris, skal de gennem flere hårde etaper i Rhone området, og her skal du gøre dem selskab med et par rigtigt gode økologiske vine.

  • Cotes de Rhone, Domaine Lafond 2023: 70% Syrah og 30% Grenache giver en livlig og læskende rødvin med fine tanniner og mørke bær. Prøv den evt let kølig til et veldækket frokostbord med charcuterier, mens Tour de France ruller over skærmen.
  • Cotes de Rhone, Ch. D’Aigueville 2020 ”Massif d’Uechaux”: Her skrues der op for intensiteten og Syrah og Grenache får her selskab af Carignan, som tilfører struktur mundfylde. Elegante tanniner og den højere intensitet gør den velegnet til grillmaden om aftenen efter en lang og hård etape.

God Tour 2025!

Kassen består i alt af 6 x rød, 3 x rosé og 3 x hvid.

I alt 12 flasker til kun kr. 895,00. Fragtfrit leveret i hele Danmark.

Yderligere information

Land

Producent

Vintype

, ,

Flaskestørrelse

Du kunne også være interesseret i...

  • Sancerre Domaine Franck Millet 2011

    Sancerre 2020 Domaine Franck Millet

    Se vinen

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav