Beskrivelse
Vi havde sidste år stor succes med et tilbud på Loire vine. Det har vi besluttet os for at forsøge at gentage og har derfor i år fundet fire rigtig gode vine som vi sælger til en fornuftig lav pris: 9 røde og 3 hvide.
Vinene fra Loire bliver kendetegnet af vindruerne. De røde vine er typisk lavet på Cabernet Franc og de hvide på Chenin Blanc eller Sauvignon Blanc. Det er som regel lette og frugtige vine, som passer fantastisk til lyst kød, fjerkræ og vegetariske retter. Loire-floden ligger ca. 200 km syd for Paris, er 500 km. lang, og der dyrkes vinplanter ved bredderne langs floden, hvor også de skønneste småbyer er skudt op.
Smagekassen indeholder:
- 3 x Domaine Damier Bruneau 2023 St. Nicolas Bourgueil
100% Cabernet Franc. Solbærfarvet most der dufter af hindbær og solbær. En ganske tør vin, som kommer fra gamle vinstokke. Domainet er på 20 hektar med gruset og sandholdig jord i undergrunden, hvilket giver en let og frugtig smidighed. En virkelig tørstslukkende vin. - 3 x Domaine d’Aunis 2023 Saumur-Champigny
Vinen kommer fra den kendte by Saumur i kommunen Champigny, som ligger ca. midt på den 500 km. lange flod Loire. En flot vin, med duft af hindbær og solbær. Middelkraftig med bløde tanniner. Forfriskende, let mineralsk. Luftig og sprælsk. Modnes i tank og brugte tønder i ca. 7-8 måneder. 100% Cabernet Franc. - 3 x Domaine Brunet 2022 Chinon
Chinon er en by med ca. 10.000 indbyggere. Vinene herfra regnes for nogle af Loires bedste. De fleste vine herfra sælges dog i den nærliggende metropol Paris, og kun sjældent når de helt frem til Danmark. Igen 100% Cabernet Franc, som gror i flint-ler-sand. Tilpas syre/sødme med en både duft og smag af solbær-hindbær-kirsebær-mineraler. Smidige og silkebløde tanniner. - 3 x Chateau de Valmer 2022 Vouvray
Vouvray er en rigtig én-drue by tilegnet Chenin Blanc, eftersom næsten ikke andre druer dyrkes her i det østlige af kommunen Tours. Den efter vores mening ofte oversete drue Chenin Blanc giver i denne vin en dejlig tør vin med noter af fersken, pære og grønne æbler måske lidt citrus. Let middeltør med fin syre. Velegnet til lettere vegetarretter, fjerkræ, fed fisk og milde oste.
12 flasker i alt: Kun kr. 895,00 inkl. fri fragt i hele Danmark.
Vi tager forbehold for, at der bliver udsolgt.





