Beskrivelse
Denne hvidvin kommer fra de bløde bakker omkring Verona. Druen hedder Garganega og den er nok mest kendt for være hoveddruen i Soave. Når Garganega står alene, giver den gyldne vine med moderat syre. De dufter og smager af citroner, hyldeblomst og gule blommer og har ofte noter af mandler, hø og halm.
Garganega modner sent og yder højt. Høster man til rette tid, og holder man udbytterne nede, kan man imidlertig opnå rigtig god kvalitet, hvilket dette eksemplar fra Falezza er et rigtig godt eksempel på.
Server den kold ved ca. 8-10° en dag hvor solen skinner på terrassen. Perfekt som et friskt supplement en en grillpølse eller grillet kylling. Drikkemoden op til 5 år fra høståret.