Cognac
AOC Cognac i Frankrig dækker et stort område lige nord for Bordeaux og Gironde-flodens udløb. Her findes rigtig mange vinbønder, men det er kun de færreste som selv har mulighed for at destillere sin vin. I stedet sælger de til de store huse som Martell, Hennessy og Remy Martin.
Druerne er dyrkes er Ugni Blanc – eller St-Emilion som de kalder den lokalt. Den giver en vin uden mange andre muligheder. Den holder 7,5% alkohol og et meget højt syreniveau, men druerne plukkes heller ikke helt modne, netop for at bevare syren, der gør vinen perfekt til destillation.
Cognac bliver destilleret om vinteren, lige efter at vinen har standset gæringen. Vinen opvarmes nu i tanke og destilleres over brændende kul på “pot still”, som er nogle kæmpe kobberkedler. Der skal destilleres to gange, før man får den rigtige balance mellem alkohol og smag. Denne friske Cognac holder nu hele 70% alkohol, er skarp og ganske uharmonisk.
Den kommer nu på egetræsfade i typisk 2-5 år. Producenten laver nu et blend af forskellige destillater og årgange, fortynder den med vand til ca. 40% alkohol og justerer eventuelt sødme og farve med sukker og karamel.
Der findes 4 officielle klassifikationer til Cognac:
- V.S. Cognac (“very special”): Et blend hvor den yngste anvendte Cognac har ligget på egetræsfade i minimum 2 år.
- V.S.O.P. Cognac (“very superior old pale”): Et blend hvor den yngste anvendte Cognac har ligget på egetræsfade i minimum 4 år.
- XO Cognac (“extra old”): Et blend hvor den yngste anvendte Cognac har ligget på egetræsfade i minimum 6 år. Dette er dog blevet ændret i 2016, så det nu skal være hele 10 år.
- Hors d’âge Cognac (kan oversættes til “over alder”): Er i princippet identisk med XO, men bruges af producenter til at markedsføre Cognac af særlig høj kvalitet og med ekstra lang lagring.
Vores producent i Cognac
Vinproducent | Sted |
---|---|
Domaine du Chêne | Saint Palais de Phiolin sydvest for Cognac by |
Køb spiritus fra Cognac
Viser alle 2 resultater