Top service menu

  • Autentisk vin til ærlige priser
  • Fri fragt v. køb for 995 kr.
  • Levering indenfor 3-5 arbejdsdage
Forside / Vin / Smagekasse: Bordeaux
Tilbud

Diverse producenter

Smagekasse: Bordeaux

På lager

Beskrivelse

Vi har ryddet op på vores lager og for at få plads til nye varer, sælger vi nu 12 flasker god Bordeaux-vin til billige penge.

3 flasker Chateaux Des Landes ”Vielles vignes” Lussac Saint-Emilion 2016

80%  Merlot, 15% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc.

Poul Lasagne var ansvarlig for en ovn på det lokale teglværk, men hans store lidenskab var vin. Han købte derfor i 1952 små 2 ha. jord i Lussac Saint-Emilion med tilhørende lille vinkælder. Han købte yderligere 5 ha. omkring vingården. I 1979 kom sønnen Daniel til, og blev uddannet ønolog. Vingården er gennem yderligere opkøb i dag på i alt 30 ha., hvoraf de 24 ligger i Lussac. Lussac er en af de fire kommuner der må knytte navnet Saint-Emilion til sit navn. Vinen er lagret 14 måneder på egetræsfade. Den har en tæt og mørk farve. Lidt lukket duft af overmodne bær. Muldet fin smag med fine tanniner og mørk lakrids. Velegnet til lette kødretter. 2016 er en god årgang, som kan gemmes 6-8 år yderligere.

3 flasker Trocard Bordeaux Superieur 2018

70% Merlot, 15% Cabernet Franc, 15% Cabernet Sauvignon.

Familien Trocard har fra 1628 og igennem 14 generationer produceret vin i Saint-Emilion området. Familien ejer i dag 14 vingårde fordelt over 6 forskellige appellationer, der også strækker sig ind i nabokommunerne Lalande-Pomerol og Pomerol. Siden 1976 har Jean-Louis Trocard sammen med hustruen Elizabeth stået i spidsen for familieforetagendet, der siden hans overtagelse er vokset fra 20 til i dag knap 100 hektar vinmarker. Siden 2002 har datteren Marie og sønnen Benoit med stor dygtighed hjulpet til, så næste generation er klar til at tage over. Markerne til denne vin ligger omkring den oprindelige vingård i Artigues de Lussac. Her har en mindre biflod til Dordogne floden der hedder Isle i forhistorisk tid aflejret grus og småsten, der giver en god afdræning af vinstokkene. Vi har fulgt vinen gennem mange år, men da vi smagte årgang 2018, der i Bordeaux er en fremragende fyldig og saftig årgang, måtte vi erkende at vinen har overgået sig selv. Teglrød farve. Indsmigrende klassisk duft med præg af hindbær og blåbær, og et lille strejf af karamel. Dejlig intens smag, dækket af behagelige tanniner, og en flot balance i afslutningen. Flot ledsager til kalvekød eller udvalgte oste.

3 flasker Lions de Fabre Medoc 2017

55% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot.

For 25 år siden mødte vi familien Fabre. Der er sket meget siden, og i dag er de indehavere af 6 vinslotte på Medoc halvøen, og 3. generation er gradvis ved at overtage vingårdene. Vincent Fabre havde bemærket, at druerne på et ganske lille plot på Chateau Landat, udviklede sig bedre end de øvrige druer. Han bestemte sig for at lave et yderst begrænset antal flasker under navnet ”Lions de Fabre” efter familiens våbenskjold. Jordbundsforholdene på det lille plot er en unik blanding af limsten, grus, sand og fossiler, hvilket er unikt for området hvor jorden mest består af ler. Druerne håndplukkes og vinen har været 6 måneder på franske egefade. Vinen fremstår flot mørkerød i glasset, hvor duften af brombær, solbær, blomme, egetræ og en duft af kostald og efterårsskov rammer næsen. Det er sådan Medoc skal dufte. Smagen er fyldig, og eftersmagen dejlig lang. Et rigtig godt glas klassisk Medoc.

3 flasker Chateau Monterecueil Bordeaux Superior 2015

Merlot 65%, Cabernet Sauvignon 35%

Vinslottet er bygget I det 18 århundrede, for at ønske den franske konge velkommen, da han skulle besøge området. Vingården ligger op til kommunen Saint Emilion.

Dybrød og tæt farve. Behagelig duft af røde bær og terroir. Saftig blød og dvælende med dejlige tanniner, kompleks med lang eftersmag. Passer til rødt kød og gode oste.

Hvorfor købe denne smagekasse?

  • Smag fantastisk og varieret vin, du ikke kender.
  • Køb blandede flasker til attraktiv kassepris.
  • Du kan nemt lave en spændende vinsmagning i privaten.
  • God besparelse!

Yderligere information

Land

Producent

Vintype

Flaskestørrelse

Område

Du kunne også være interesseret i...

  • Vinabonnement: Pakke 2 - Mix

    Vinabonnement: Pakke 2 – Mix

    Se vinen

Kortlogoer 

Lorentsens Vinforsyning ApS · CVR: 28891288 · Erik Menveds vej 20, 8400 Ebeltoft · +45 86343772 · [email protected] ·     Kontrolrapport fra Foedevarestyrelsen

Alderskrav