Torre dei Beati
Torre dei Beati er en ny komet på den italienske vinhimmel beliggende i Cocciapazza-området ved Pescara i Abruzzo i Italien. Beliggenheden tæt ved Adriaterhavet i 300 meters højde og vinstokke, der er knap 40 år gamle, giver ideelle betingelser for at producere top top kvalitetsvine.
Bag Torre dei Beati står det unge par, Fausto Albanesi og Adriana Galasso. Torre dei Beati er en ganske lille vingård i Abruzzo midt i Italien lige øst for Rom. Abruzzo ved Adriaterhavet har historisk været en ukendt egn i vinsammenhæng. Det ændrede sig dog i løbet af 60’erne og 70’erne, hvor der begyndte at komme meget stærkere fokus på kvalitet.
Fausto Albanesi og Adriana Galasso overtog i 1999 Torre del Beati fra Faustos far og gik i gang med at restaurere den gamle vingård. Navnet kommer fra en 1300-tals fresko af “Dommedag” i den lokale kirke, hvor “De velsignedes Tårn” – Torre dei Beati- er det mål, som sjælene af de døde kan nå. Deres blot 17 hektar ligger på skråninger omkring Loreto over Pescara og markerne er alle økologisk certificeret. Ud af de 17 ha. er 13 ha. beplantet med Montepulciano-druen.
Facts om Torre dei Beati
Grundlagt | 1978 |
Beliggenhed | Loreto Aprutino ved Pescara i Abruzzo i Italien |
Hjemmeside | www.torredeibeati.it |
Antal hektar | Ca. 17 |