Veuve Ambal
Marie Ambal blev enke i 1898, men havde ikke i sinde at sidde med hænderne i skødet og grundlagde et “Champagne” hus i Rully, Bourgogne. Hun plantede de samme Pinot og Chardonnay druer som i Champagne og brugte samme metoder og fik i årene op til 1. Verdenskrig et godt ry for sine fine mousserende Bourgogne-vine.
Barnebarnet Charles Roux-Ambal var under 20 år, da han i 1929 overtog efter sin bedstemor. Huset blev under ham et af de ledende i regionen og var det første, som solgte Crémant de Bourgogne. I 1980 overtog Charles’ barnebarn, Eric Piffaut, ledelsen og huset er i dag den ledende leverandør af crémant og ejer ikke mindre end 4 ejendomme, ialt 160 hektar vinfordelt over forskellige regioner i Bourgogne – alle plantet med Pinot Noir og Chardonnay. Desuden købes druer ind fra naboer. Alle vinene laves på den ægte Champagne-metode, dvs. med andengæring på flaske.
Facts om Veuve Ambal
Grundlagt | 1898 |
Beliggenhed | Rully i Bourgogne i Frankrig |
Hjemmeside | www.veuveambal.com |
Antal hektar | Ca. 160 |