Beskrivelse
Pinot Noir druen har altid været populær blandt vinnørder, som ofte sværger til, at Pinot Noir fra Bourgogne er det bedste rødvin der findes.
Men Pinot Noir er ikke længere kun for nørderne. Tværtimod er druen i den grad blevet mainstream og er nu blandt verdens mest populære vine. Særligt har den globale vinverden oplevet et boom i efterspørgslen efter Holywood-filmen “Sideways” fra 2004, hvor vinentusiasten Miles insisterer på, at Pinot Noir er vinens hellige gral.
Druen kommer oprindeligt fra den nordlige del af Frankrig og området omkring Bourgogne, og det er da også i Bourgogne, at man finder de bedste – og ikke mindst dyreste – vine lavet på Pinot Noir. Druen er notorisk berygtet for at være svær at have med at gøre for vinbønder. Den har tyndt skind, er sart overfor vejrudsving og giver generelt lavt udbytte. Derfor kræves der et helt specielt terroir, hvis man vil lykkes med at lave god Pinot Noir.
I denne smagekasse hylder vi denne fantastiske drue. Der er selvfølgelig et par ‘reference-flasker’ fra Bourgogne, så du kan smage hvordan klassisk Pinot Noir skal være. Men så har vi også nogle spændende varianter fra resten af verden, som kan åbne dine øjne for, hvordan den samme drue kan give vidt forskellige vine.
Pinot Noir smagekassen indeholder seks forskellige vine
- 1 flaske Pinot Noir fra Losito e Guarini i Lombardiet i Italien
- 1 flaske Pinot Noir fra Andre Scherer i Alsace, Frankrig
- 1 flaske Pinot Noir fra Domaine Machard de Gramont i Bourgogne, Frankrig
- 1 flaske Pinot Noir (Spätburgunder) fra Weingut Wurm i Rheingau, Tyskland
- 1 flaske Pinot Noir fra Rimapere i Marlborough, New Zealand
- 1 flaske Pinot Noir fra Domaine Pierre Labet i Bourgogne, Frankrig
Som med alle vores smagekasser er der 10% rabat at spare og der er tilmed gratis levering i hele Danmark, hvis du bestiller for over 995 kroner. Rigtig god fornøjelse!