Beskrivelse
Château L’Enclos ligger perfekt i det fantastiske lille område Pomerol i Bordeaux. Som alt Pomerol-vin er det en eksklusiv vin, og der produceres kun ca. 3000 kasser af om året.
Vinen laves på 79% Merlot, 19% Cabernet Franc og 2% Malbec med en gennemsnitlig alder på vinstokkene på ca. 65 år. Vinen laves af den dygtige winemaker Gilles Pauquet og den ligger 12-16 måneder på fransk eg (50% ny).
Den byder på en dejlige dyb, mørk farve og frigiver dufte af modne røde frugter og kirsebær. Fra træfadet får den noter af vanille sammenblandet med ristet kaffe og kakao. På ganen er den elegant og fyldig, men den har stadig en dejlig friskhed. Garvesyren er silkeblød og den har en lang finish med tætte tanniner, blomme og cassis.