Beskrivelse
I denne tilsyneladende overståede Corona-tid, som dog stadig hærger i Frankrig, er det lykkedes os at finde 3 forskellige Pinot-vine fra Alsace. Den hvide Pinot Blanc over den lyserøde Pinot Gris til den røde Pinot Noir. Fra tre små producenter, som virkelig har haft det svært de sidste par år, da det meste af salget normalt foregår fra stalddøren. De er alle tre placeret i den centrale og bedste del af Alsace, lidt vest for Colmar, dog højere oppe i bjergkæden Vogeserne.
- 4 flasker Pinot Blanc Reserve 2019 fra Joseph Pfister
Joseph Pfisters vingård ligger i byen Ammerschwihr. Ammerschwihr står ikke tilbage for mange i charme. I virkeligheden er det dog kun 15 % af byens huse der er virkelig gamle, idet resten er genopført i den gamle stil efter ødelæggelserne under de voldsomme kampe i 1944. Rekonstruktionen er dog udført så omhyggeligt, at man stadig fornemmer en af Alsaces dejligste byer. Pinot Blanc druen har en mild og frisk aroma, og et moderat syreindhold, hvilket gør den ideel til god, dansk dagligdags mad, smørrebrød og løgtærter. - 4 flasker Pinot Gris Tradition 2019 fra Albert Klee
For 400 år siden i 1624 kom Urbain Klee til Katzenthal. Vingården blev grundlagt, og er drevet videre generation efter generation. Jean-Francois Klee arbejder nu med sin fader Albert på gården, hvor de stort set selv laver alt arbejdet på den lille vingård (5 hektar). Heraf dyrkes Pinot Gris druen på ca. 10% af arealet. Aromatisk og fyldig hyggevin eller til asiatiske retter. Har høje ekstrakter og lavt syreindhold, med krydret aroma, en kraftfuld natur og indeholder en del rest sukker, uden at være for sød, men fyldig og fløjlsblød. Perfekt 10-12 grader på terrassen eller til asiatisk mad. - 4 flasker Pinot Noir Vielles Vignes 2017 fra d’Orschwiller
I byen Kintzheim finder man Alsaces Vinmuseum, hvor man kan følge vinens historie, se vinbondens redskaber, arbejdsmetoder og meget andet. Ja selv et vinbibliotek – et såkaldt oenoteque – mangler ikke. Vinen er fra et af Alsaces mindste vinkooperativer, som blev grundlagt i 1957, og drives nu af fjerde generation. Vinen er lys let rødbrun og meget delikat. Dejlig duft af hindbær og jordbær, med en silkeagtig, frisk finish. Nydes let afkølet, til frokostbordet, lyse retter af kylling og svinekød .
Køb 12 flasker kun kr. 895,00! Fragtfrit leveret i hele Danmark. Begrænset antal.
You must be logged in to post a comment.