Château du Basty
Den smukke historiske ejendom, Château du Basty, har eksisteret siden 1482. Gennem århundrederne blev Varenard-familien efterfulgt af Varenard de Billys, derefter Ronys og endelig Perroud-familien, som i dag ejer châteauet. Her fremstilles vine med lidenskab og disciplin ved hjælp af alle de dyrebare erfaringer nedarvet gennem 15 generationer under ledelse af Gilles Perroud.
Vingården er delt mellem AOC Beaujolais, AOC Morgon og AOC Regnie. Hele domænet dyrkes med kæmpe respekt for miljøet og den levende terroir. Domænet består af ca. 18 hektar, og er beliggende inden for kommunerne Lantignié , Regnie og Villié Morgon i en højde af ca. 400 meter over havet. Vinmarkerne har en enestående position på øst -og sydvendte skråninger af Saônedalen i Beaujolaisregionen i det sydlige Bourgogne med fantastisk udsigt til de fjerne Alper.
Undergrunden er granit, undertiden sandet, undertiden stenet afhængigt af parcellerne. Kombinationen af Gamay druesorten og den granitprægede jord giver lækre frugtagtige, krydrede vine, der er unikke og typiske for Beaujolais. Hvidvinene på Chardonnay er skarpe og parfumerede – på den gode måde! Høsten sker altid ved hånden, så druerne lægges ubeskadigede i gæringstanke. Vinifikation og modning foregår i egetræsfade i kælderene, hvor også de forskellige cuvéer modnes omhyggeligt og blandes for at producere den finest mulige kvalitet.
Facts om Château du Basty
Grundlagt | 1482 |
Beliggenhed | Morgon og Régnié i Beaujolais i Frankrig |
Hjemmeside | www.chateaudubasty.com |
Antal hektar | Ca. 18 |