Webshop​

​Besøg www.vinhit.dk

hvor vi sælger vores vin online.

Katalog​

Download vores katalog her.

​Se vores restliste her.

Vinrejse til Bordeaux

14. – 19. maj 2017​

Vi skal udforske et af verdens mest berømte vinområder. Vi besøger vinslotte og nyder naturen samt den smukke by Bordeaux. 

Søndag 14. maj: Vi mødes i Københavns lufthavn i terminal 2 kl. 10.00. Afrejse kl. 11.50 via Amsterdam med ankomst til Bordeaux kl. 16.05. Alternativt kan der flyves fra Billund kl. 11.20 så mødes vi i Schiphol/Amsterdam, hvor vi fortsætter på samme fly. Efter ankomst kører vi til Quality Hotel Bordeaux Centre, der er beliggende i centrum af den smukke by, hvor vi skal bo under hele vores ophold. Resten af dagen er fri til at opleve byen, der er Frankrigs anden største.

Mandag 15. maj: Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører ud på Medoc halvøen, hvor vi kører ad ”Chateaux ruten” forbi de verdenskendte vinområder ud til Ch. Bellevue de Tayac i Margaux. Her får vi en rundvisning og lejlighed til at smage deres dejlige vine. Herefter fortsætter vi til Domaines Fabre i Cissac, hvor ejeren Vincent Fabre giver

en rundvisning i vin produktionen, og viser os vin kælderen. Vi nyder en let frokost med vine. Vi fortsætter vores tur til det berømte 4 cru classê slot Chateau Beychevelle i Saint-Julien. Vi får en rundvisning på det ny renoverede slot samt en smagning af deres legendariske vine. Herefter retur til hotellet.

Tirsdag 16. maj: Vi bevæger os idag ud i Entre Deux Mers området. Vi starter med et besøg ved et af de mest kendte vinslotte Chateau Smith Haut Lafitte i Pessac-Leognan. Herefter fortsætter vi til Ch. Jeanguillon hvortil også tilhører Ch. Vrai Caillou som vi sælger. Vi får lidt spiseligt til vinsmagningen. Dagen fortsætter til Ch Rieussec 1cru classé i Sauternes. Vi skal se dette smukke vinslot, og ikke mindst smage nogle af verdens bedste dessert vine.

Onsdag 17. maj: I dag helligere vi os et af de allermest elskede vinområder Saint Emillon. Vi starter dagen med et besøg på Chateau Rocher Calon i Montagne Saint Emillon hvor vi får en rundvisning og vinsmagning. Herefter fortsætter vi til Saint Emillon, der af Unesco er blevet erklæret bevaringsværdig. Vi bliver sat af og får et par timer til selv at udforske den smukke by, og måske sætte os ned og nyde et glas vin. Herefter fortsætter vi til Chateau Beauséjour Bécot Premier Grand Cru Classê B. Vi ser det smukke chateau, og får lejlighed til at smage nogle af områdets absolut bedste vine. Vi returnerer til hotellet efter en dejlig dag.

Torsdag 18. maj: Efter morgenmaden skal vi i dag udforske Pomerol samt omkring liggende områder. Vi starter ud med besøg på Clos du Clocher i Pomerol hvor Michel Moulene vil vise os vingården, og mon ikke han har arrangeret en vinsmagning. Vi fortsætter til vinhuset Jean Louis Trocard i Les Artigues de Lussac. Vinhuset har været i familien

Trocards eje siden 1620, og ejer i dag vinmarker i de fleste af Bordeaux’s vinområder. Vi besøger den imponerende vinkælder, samt nyder en let frokost og vine. Vi kører herefter igennem det smukke område tilbage til vores hotel i Bordeaux.

Fredag 19. maj: Dagen er til fri disposition. Der er mulighed for at udforske den smukke by, og nyde de mange smukke bygninger, torve og pladser. Har man ikke fået nok af vin, er der mulighed for evt. at besøge ”La Cité de Vin” et gigantisk museum med vine fra HELE verden. Varighed ca. 2 timer (ikke incl). Vi kører til lufthavnen hvorfra vi flyver kl. 16.50 via Amsterdam med ankomst til København kl. 22.30 og Billund kl. 22.55.

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 8.495 (tillæg fra Billund kr. 500,-)

Tillæg for enkeltværelse kr. 2.100

Sygeafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris.

Inklusiv i rejsens pris:

  • Flyrejse på turistklasse København-Bordeaux t/r
  • Lufthavnsskatter og afgifter og bustransport iflg. program
  • 5 nætters ophold i delt dobbeltværelse inkl. bad og toilet
  • Morgenmad på hotellet
  • Vinsmagning samt frokost iflg. program
  • Turistskat og bidrag til rejsegarantifonden samt ansvarsforsikring som følge af EU lovgivning

Depositum:

kr. 3.000 - restbeløb 2 mdr. før afrejse.

Afbestilling: 

Ved afbestilling inden d. 14. marts er depositum tabt. Ved afbestilling herefter er hele rejsens pris tabt.

Forbehold: Vi tager forbehold for ændringer i flytider og forbeholder os ret til ændringer i programmet. Der tages ligeledes forbehold for ændringer af prisen, som skyldes ændringer i skatter og afgifter, samt forbehold som MTG

ikke har indblydelse på.​

Følg os på Facebook:

Lor​entsens Vin Forsyning

Erik Menveds Vej 20
8400 Ebeltoft

​Tlf.: 86 34 37 72

Mail: post@lorentsens-vin.dk

CVR: 28891288